Forside Nyheder Tema Kalender Tidsskriftcentret Kontradoxa Queer Fagligt Kultur Afd. F Debat Blogs Butik Links

Om demonstrationen i Aalborg

AntiRacistisk Netværk
March 15, 2008 kl.22:26
Pressemeddelelse udsendt FØR demonstrationerne i Aalborg 12/3:

Som bekendt afholder AntiRacistisk Netværk demonstration på Louise Plads kl. 12.00-13.00 imorgen lørdag.
Demonstrationen er vendt imod SIAD's fremmedfjendske ytringer og demonstrationer, herunder deres demonstration ved Haraldslund kl. 13.00. ARN's demonstration er lovligt anmeldt og vil foregå i god ro og orden.

Talere til demonstrationen er: Daniel Nyboe Andersen (Radikale Venstre), Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Jens Andreasen (Skansen Mod Nazisme).

Demonstrationens politiske parole lyder: "For mangfoldighed og tolerance, imod racisme og fremmedhad"



I forbindelse med indkaldelsen af demonstrationen udtaler Morten Wulff Pedersen, talsmand for AntiRacistisk Netværk i Aalborg følgende:

Sharia-banking
"Bankerne udbyder jo utallige forskellige financielle produkter - nogen henvender sig til unge, andre til rige, så hvorfor ikke et produkt i overensstemmelse med Sharia. Det kan vel ikke være et problem at herboende muslimer køber deres egne boliger på lige fod med andre danskere - måske kan det endda bidrage til at løse landets ghetto-problemer.
Anders Gravers modstand må alene tilskrives hans generelle paranoia overfor alt der har med islam at gøre."

Værnemageri
"Det er paradoksalt at Anders Gravers snakker om værnemager-banker, samtidig med at han plejer omgang med overbeviste nazister og andre landsforræder-typer.
Eksempelvis en af de vagter som SIAD havde indkaldt til deres sidste demonstration I Aalborg som nærmest gik hånd i hånd med Jonni Hansen ved sidste års Rudolph Hess march. Desuden kan man nævne formanden for Frie Danske Nationalister (Julius Børgesen), som talte til SIADs sidste demonstration i Aalborg, som har deltaget de svenske Salem-demonstrationer og desuden er dømt for ulovlig våbenbesiddelse og trusler om brandstiftelse mod daværende indenrigsminister Lars Lykke Rasmussen."

Muhammed-tegninger
"Ytringsfriheden i Danmark er ukrænkelig, og derfor vil vi også sørge for at markere vores holdning til Anders Gravers og SIADs anti-humane holdninger. De fremmedfjendske kræfter i Danmark har i alt for lang tid sat dagsordenen i den offentlige debat. Selvfølgelig har både Anders Gravers og JyllandsPosten ret til at sige og tegne hvad de vil, men at nedværdige og forhåne en religiøse minoritet - med fuldt overlæg - mener jeg bare er dumt. Det er plat skolegårdsmobning som ikke hører nogen steder hjemme."

Fogedforbud
"At Kurt Westergaard nedlægger fogedforbud mod SIADs brug af hans tegning af Muhammed har jeg ingen kommentar til. Det er et udelukkende juridisk spørgsmål som hverken jeg eller AntiRacistisk Netværk har nogen holdning til."


--------------------------------------
Pressemeddelelse udsendt EFTER demonstrationerne i Aalborg 15/3:


I forbindelse med dagens demonstrationer i Aalborg udtaler talsmand for Antiracistisk Netværk, Morten Wulff Pedersen, følgende:

"Dagens antiracistiske demonstration på Louise Plads var en kæmpe succes. De 3 talere(*) på dagens demonstration understregede det forkastelige ved SIADs fanatiske holdninger. Vi er rigtig glade for de 500 demonstranters gode og entusiastiske opførsel og opbakning."

Mht. højreekstremisternes demonstration og reaktionen på demonstrationen ved Haraldslund:

"AntiRacistisk Netværk anfægter på ingen måde nogens ytringsfrihed - tvært imod. Men ytringsfriheden omfatter ingen automatisk ret til at blive hørt. Min holdning er at den danske presse og offentlighed er alt for domineret af fremmedfjendske og racistiske standpunkter. Det er på tide at budskaber om mangfoldighed og tolerance får erobret den offentlige debat."
EmneForfatterSend

Om demonstrationen i Aalborg

AntiRacistisk NetværkMarch 15, 2008 kl.22:26



Du har desværre ikke tilladelse til at skrive eller svare på indlæg i dette forum.